søndag den 25. marts 2012

Et kreativt sted


Gør dig klar på at modtage verdens bedste tip!
Hermed et snapshot fra min sidste weekend i Kbh. Min veninde og jeg besøgte, for anden gang - og SLET ikke sidste gang, Creative Space på Gl. Kongevej. Det er så absolut et af mine yndlingssteder i Kbh! Måms, hvor er det hyggeligt og ikke mindst skønt at sidde og tale over lidt porcelænsmaling med bedsteveninden. Et sted der er anbefalelsesværdigt for både nybegynderen og proffen! Og nej, jeg får ingenting for at reklamere, men jeg æææælsker bare det sted! Glæd dig til at se det færdige resultat, når mine ting er blevet brændt og jeg har fået hentet dem til Jylland.

lørdag den 17. marts 2012

Cindy


Elsker, elsker, elsker Cindy Sherman. Hun bruger altid sig selv i sine billeder, men uden at der er tale om selvportrætter. Denne form for selviscenesættelse er noget helt særligt. Hvert billede afspejler en ny identitet og hver gang sættes der spørgsmålstegn ved massemediernes stereotype opfattelse af kvinder. Love it!

fredag den 2. marts 2012

Engang i Afrika




Engang var jeg i Afrika. Faktisk var det Kenya, Tanzania og Zanzibar. Østafrika. Det var en fantastisk rejse og da jeg lige faldt over disse billeder fra rejsen, fik jeg lyst til at dele dem med jer. Jeg tror, man er lidt heldig, når man fanger to giraffer med kameraet gå der så fint i horisonten. Jeg tror også, man er lidt heldig, når man får lov at tage billeder af så fine, imødekommende børn. Det var skønt og jeg vil enormt gerne afsted igen.

torsdag den 1. marts 2012

Måske er der forår på vej



Det håber jeg der er. Altså forår på vej. Det virkede sådan forleden på Aros i hvert fald.
Den skønneste veninde. Den skønneste by. Det skønneste vejr.