søndag den 13. maj 2012
Afhængig
Er netop gået i gang med et nyt projekt og er allerede addicted! Jeg er nu total afhængig af at brodere og fredag sad jeg og hyggede mig med det indtil kl. 4 om natten (!) Uhm, Arkitektens hjem på Dr.nu, lidt chai og så Amagergarnet, der efterhånden tager form. Opskriften på en perfekt hyggeaften/nat med mig selv. I dag har jeg været ude og lure på lopper. Billederne ser I senere. God søndag aften!
Etiketter:
at skabe,
eget design,
hjemmelavet,
home made,
kreativitet,
mit hjem
onsdag den 9. maj 2012
søndag den 6. maj 2012
Peter Pedal i forklædning
I weekenden hjalp jeg mine forældre med at rydde op på loftet. Her fandt jeg en masse gamle sager. Flere billeder kommer en af dagene. Total walk down memory lane! Fandt bl.a. disse to tegninger. Den øverste synes jeg er sjov ift. at det jo er tydeligt at se, hvem der er centrum i 5-årige Stines univers! Den nederste har jeg tegnet i børnehaven og det er mit største idol: Peter Pedal! Ja, det er jo tydeligt for enhver :-) Personen til venstre er mig selv. Bemærk hvordan mine arme og Peter Pedals arme er placeret. Vi danser vist den samme dans...
fredag den 20. april 2012
Aros
Mums. Mit nye medlemskort kom lige med posten i dag. Så nu er jeg klar på Aros igen. Holder af at komme der - både alene og sammen med nogle. Her er lidt shots fra gemmerne af mig inde i Olafur Eliassons installation "The inverted panorama house" og så selvfølgelig "Boy".
torsdag den 12. april 2012
Her bor jeg
Sådan bor jeg. Velkommen til min skønne lejlighed! Eller i hvert fald til min stue. Holder vanvittigt meget af min lejlighed og ikke mindst min stue. Købet af andelslejligheden er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det er SÅ rart at kunne bestemme over sit helt eget og bare nyde, at det er mit! Nå ja, og så er der jo det lille lån i banken, men pyt med det. Lejligheden er det hele værd! Hvad foretrækker du? Leje, andel, ejer?
mandag den 2. april 2012
Paintopia



I fredags var min veninde og jeg til åbningen af Paintopia i de fineste gamle fabriksbygninger på havnen i Aarhus. Efter kulturministerens åbningstale kiggede vi amok på de flotte (store) værker. Vi var så heldige at møde kunstneren Clean (Frederik L. Hesseldahl) og det er ham, du ser på foto nummer fire. Han står ved siden af det allersmukkeste værk "Shipping", som er skabt til udstillingen Paintopia. Han har fået inspiration fra havnen. SÅ SMUKT! Jeg har været inde og byde på Lauritz, men er for længst blevet budt over. Det kunne ellers godt hænge herhjemme hos mig. Det måtte det gerne.
Vægmaleriet med spurven og pingvinerne er også Cleans værk. Utroligt lækkert maleri. En skøn forening af graffiti og tuschtegning. Måms! Hvis du er blevet interesseret i Clean og vil se mere, kan du gøre det på hans hjemmeside, som jeg har linket til, men du kan også tjekke hans facebook ud her. Jeg er ret så vild med hans flotte værker og på ønskesedlen er da også et flytbart værk men hey, også et wallpainting!
søndag den 25. marts 2012
Et kreativt sted
Gør dig klar på at modtage verdens bedste tip!
Hermed et snapshot fra min sidste weekend i Kbh. Min veninde og jeg besøgte, for anden gang - og SLET ikke sidste gang, Creative Space på Gl. Kongevej. Det er så absolut et af mine yndlingssteder i Kbh! Måms, hvor er det hyggeligt og ikke mindst skønt at sidde og tale over lidt porcelænsmaling med bedsteveninden. Et sted der er anbefalelsesværdigt for både nybegynderen og proffen! Og nej, jeg får ingenting for at reklamere, men jeg æææælsker bare det sted! Glæd dig til at se det færdige resultat, når mine ting er blevet brændt og jeg har fået hentet dem til Jylland.
lørdag den 17. marts 2012
Cindy
Elsker, elsker, elsker Cindy Sherman. Hun bruger altid sig selv i sine billeder, men uden at der er tale om selvportrætter. Denne form for selviscenesættelse er noget helt særligt. Hvert billede afspejler en ny identitet og hver gang sættes der spørgsmålstegn ved massemediernes stereotype opfattelse af kvinder. Love it!
fredag den 2. marts 2012
Engang i Afrika
Engang var jeg i Afrika. Faktisk var det Kenya, Tanzania og Zanzibar. Østafrika. Det var en fantastisk rejse og da jeg lige faldt over disse billeder fra rejsen, fik jeg lyst til at dele dem med jer. Jeg tror, man er lidt heldig, når man fanger to giraffer med kameraet gå der så fint i horisonten. Jeg tror også, man er lidt heldig, når man får lov at tage billeder af så fine, imødekommende børn. Det var skønt og jeg vil enormt gerne afsted igen.
torsdag den 1. marts 2012
Måske er der forår på vej
Det håber jeg der er. Altså forår på vej. Det virkede sådan forleden på Aros i hvert fald.
Den skønneste veninde. Den skønneste by. Det skønneste vejr.
Abonner på:
Opslag (Atom)


















