Jeg er en sucker for blå og må huske mig selv på ikke kun at handle de blå varer. Her er lidt af det gule i min stue. Satser på, at jeg med tiden får mere ind, men indtil videre er det minimalt hvad der findes af andre farver end blå... I sættekassen findes der bogstaver af forskellig art, sort mini syver, ældgammel 50'er, gul hoptimist - fået af min mormor, kinesisk vase - arvestykke, gult skilt - købt i Mølleparken, Trabant fra Berlin, svane og cykel fra BrugtvareTerminalen og sluttelig en lille pokal, som mine forældre vandt til motorløb i 1979.
Hermed endnu en opfordring til at deltage i en dejlig give away. Denne gang hos Pernille fra bloggen Pescnos Frirum. Hendes give away består af en lækker hjemmestrikket kurv i zpaghetti og en fin dåse med neondetaljer. Jeg deltager helt sikkert!
Hos The Vintage Hausfrau kan du netop nu deltage i en fantastisk give away. Julia udlodder en af sine nyligt udkomne cupcake bøger og en masse krymmel, papirsforme og andet brugbart. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar til hendes indlæg. Giv hende desuden lige lidt love og god karma på Cupcakefabrikkens facebookside, som du finder her. The Vintage Hausfrau er en fed blog, som jeg holder meget af at følge. Billederne er fra The Vintage Hausfrau.
Uh, så gør IKEA det igen: Laver en lækker lækker PS serie med enormt mange flotte produkter. IKEA har blandt meget andet lanceret tre nye sofaborde i deres PS 2012 serie. Det ærger mig lidt, at jeg købte nyt sofabord for et par måneder siden, for to af de her "skænke", som de egentlig kalder dem, måtte gerne bo hjemme ved mig. Jeg ville vælge den helt plane og så den med de fire fordybninger, som både kan bruges til planter, snacks, farver osv. Jeg er vild med den kvadratiske facon og den luftige hylde, hvor magasiner og spil fint kan have deres plads. Jeg ville nok vælge at male træet enten sort eller en pangfarve og så placere de to borde med en smule mellemrum imellem. Bordene er endnu ikke til salg, men kommer til at koste 199 og 299 kr. BILLIGT! Og gad vide, hvad navnet på dem bliver? For de kan da ikke bare hedde IKEA PS 2012 Skænk! De skal, efter min mening, også have et navn og personificeres som alt det andet i det blå varehus. Ih, savner min gamle arbejdsplads. IKEA er hadet af mange, men helt sikkert elsket af mig.
Dette er imponerende! Absolut. Britiske Phil Cuttance laver de fineste facetterede vaser - med en helt speciel teknik ved hjælp af plastfolie. Jeg er meget vild med det grafiske udtryk, vaserne har. Og tjek så lige hans arbejdsbord ud! Serien hedder Faceture og er fra 2012. På videoen ser du hans fine teknik og her kan der læses mere om den dygtige kunster.
Jeg er jo på ingen måde modeblogger. Ja, jeg ved faktisk ikke, om jeg overhovedet er blogger endnu. Og hvilken slags blogger jeg i så fald er. Eller bliver. Hvornår er man en blogger? Ved allerførste indlæg? Ved første faste læser? Anyway - her kommer alligevel en form for "dagens" på trods af, at jeg ikke er modeblogger. Er vild med mine fantastiske ballerinaer med nitter og sten. Og så i yndlingsfarven over dem alle: blå! Er dog på jagt efter nye yndlingsballerinas. Nogle tips?
Efter arbejde hoppede jeg op på cyklen og skyndte jeg mig ned på posthuset efter den fineste pude, som jeg har købt af Lis. Den lever bestemt op til forventningerne og passer godt sammen med de andre i sofaen og med det karrygule i maleriet. Hun er RET god til at sy, hende Lis fra Karlssons Kludeskab! Puden er vellavet og der er kælet for detaljerne. Der var desuden en overraskelse med i pakken. En lækker ring, som passer mine pølsefingre udmærket. Tak for det, Lis!
Efter inspiration fra hende her, har jeg prøvet at lave raw cake. Det er en enormt god kage og så er den jo slet ikke så farlig som almindelige kager! Mums, den er god! Denne opskrift på raw cake består ganske enkelt af dadler, nødder (mandler i mit tilfælde), kokosolie og kakao. Simpelt og enkelt og meget lækkert. Forholdene i min raw cake blev sådan cirka: en kasse dadler (hvor man fjerner stenene) fra grønthandleren, halvanden deciliter kokosolie, halvanden deciliter mandler og halvanden deciliter kakao. Så er det bare at blende det hele i minihakkeren, food processoren eller hvad man lige har. Derefter fyldes massen i et fad og efter nogle timer på køl, er kagen klar til at blive skåret ud og serveret. Det ser fint ud at pynte den med eksempelvis kokosmel, bær eller nødder. Velbekomme!
Hermed de lovede billeder fra sidste uges loppemarked. På det første billede er mine tre køb (udover det marmelade, jeg også købte). Fine ugler med lys i til 50 kr. Solgult skilt til 40 kr.Og endelig en vase til 30 kr. Vasen skal males, da jeg ikke er så vild med dens nuværende farve. Der var rigtig mange gode ting på markedet og jeg skal bestemt holde øje med, hvornår der igen er marked i Mølleparken!
Lækker søndagsmorgenmad/frokost i dag i solen. Det er en virkelig god og NEM opskrift og ingredienserne er noget, man altid har: en (gerne brun) banan, lidt havregryn, en knivspids salt og to æg. Bum! Det kommer der fire små og smagfulde pandekager ud af. Sundt og især godt i jagten på et stabilt blodsukker. Efterfølgende er det stabile blodsukker dog blevet ødelagt efter skønt kagebord med gode veninder i dag. Der var jo royal barnedyppelse! Og navnet, hhm.. Jeg er ikke all in - hvad med dig?