fredag den 25. april 2014

Rullekort og andre gode lopper

Tjek min "loppe-profil" @aamose på instagram, hvor jeg sælger ud af alle de ting, jeg har samlet sammen gennem de sidste år. Der er på ingen måde plads i min lejlighed og det er jo også sådan, at der engang imellem skal ryddes lidt ud før der kan købes nyt :-)

Jeg har en nogle skoleplancher, lidt rullekort hovedsageligt med anatomi, meget marmor, lidt kobber, noget Wiinblad og masser af andre lækre ting. Tjek det ud!


torsdag den 24. april 2014

Stilhed

Der er stilhed her på bloggen. Instagram er simpelthen for nemt og for "lige-foran-næsen" til, at jeg får blogget. Jeg holder stadig selv af at følge de blogs, jeg altid har fulgt, men mine egne indlæg skal man lede længe efter.. Sådan kan jeg se, at mange ude i Blogland har det. 
I weekenden var jeg på Finders Keepers i Kbh og om nogle uger gælder det Aarhus (10.-11. maj). Det var en dejlig weekend med masser af glade kunder og lækre sager. Du kan eksempelvis læse om søde og inspirerende My:minMys favoritter lige her.



mandag den 2. december 2013

Ophæng


Når man håndtrykker kan det ikke undgås, at man laver en del fejltryk. Nogle gange bliver fejlene ikke så slemme men bare charmerende og giver serigrafien ekstra liv. Så kan trykket sagtens bruges til det, der er meningen - nemlig til at pynte på væggen for eksempel. Der er dog nogle tryk, som simpelthen ikke virker og nu har jeg fundet en fin måde at få dem brugt på. Min nye cirkelstandser fra Architegn er blevet flittigt brugt de sidste uger til at skære i fejltrykkene. Derefter har jeg syet cirklerne sammen på symaskinen og vupti, så har man et fint ophæng til vinterens grene. Jeg havde ophængene med på Finders Keepers i weekenden, hvor de blev taget rigtig godt imod. 3 ophæg koster 65 kr og jeg sender gerne, så skriv til mig på stineaamose@gmail.com for bestilling.







mandag den 25. november 2013

Kaffe kaffe kaffe

Jeg har været så heldig at få lov til at afprøve en kaffemaskine fra Bosch Tassimo (Flere har sikkert bidt mærke i mit stigende antal kaffebilleder på instagram). Jeg har efterhånden haft den nogle uger nu og er blevet meget gode venner med den. Så gode venner, at jeg faktisk kalder den for "hun" - mest på grund af navnet Joy :-) 
Tjek eksempelvis hashtagget #joykandetheleoglidttil og se, hvad hun har at tilbyde. Det er ikke så lidt!

Maskinen er virkelig nem at bruge og er fuldautomatisk med kun een knap! Virkelig noget, der tiltaler mig. Kapslerne er udstyret med en stregkode, så maskinen finder selv ud af at dossere vandmængde osv. og det er altså smart! Ja, hun er klog hende Joy...
Jeg har prøvet mange varianter, men har især lavet kaffe med karamelsmag om morgenen til at nyde på turen på vej til arbejde. Min termokop kan sagtens stå i kopholderen på cyklen og det er så hyggeligt med en slurk Joy-kaffe i hvert lyskryds. Om eftermiddagen har det været lækkert med en kop varm chokolade og om aftenen godt med en kop chaithe fra maskinen. Hun kan lave alt muligt godt og er virkelig blevet en konkurrent til mit forbrug af kaffe og andre drikke fra eksempelvis Baresso og Starbucks. Da det var lidt lunere i vejret lavede jeg også en del iskaffe på Joy. Her er det smart at køre en masse espresso-kapsler igennem og så fryse dem ned i isterningposer og vupti, så er de klar, når man har lyst til en lækker kold kop kaffe.

Joy er nem at rengøre, hvilket jeg synes betyder en del sådan helt generelt i køkkenet. Der følger en orange kapsel med, som bare sættes i og så kører man et rengøringsprogram igennem engang i mellem. Nogle gange sprøjter det dog lidt og hvis man holder meget af de kapsler, hvor der hører mælk med til, så kan man opleve, at den skal rengøres lidt oftere og også tørres lidt bedre af. Men det er jo ikke noget problem, da Joy er så nem at rengøre.
Nå, min kop er tom og jeg vil ud og fylde den med en god kop Joy-kaffe. God aften til jer alle derude og god kaffebrygning! 



/ Joy fylder ikke meget i køkkenet /


/ Joy i aktion /



/ varm Joy-chokolade og hvid chokolade med lakrids /



Dette indlæg er sponsoreret.


torsdag den 24. oktober 2013

EDITION

D. 22.-23. nov. er der EDITION i Aarhus. Jeg er en af standholderne og glæder mig meget til at deltage for første gang. Jeg er allerede i gang med nye motiver, der skal præsenteres for første gang denne weekend. Vi er ca. 30 deltagere og når man ser listen inde hos whitewallgallery, så glæder jeg mig bare endnu mere! Jeg skal i hvert fald helt sikkert shoppe noget denne weekend, da der er meget lækkert - både til væggene og ørerne!






tirsdag den 22. oktober 2013

Printede kort

Til Finders Keepers fik jeg lavet disse kort og de blev ret populære. Jeg har dog stadig nogle tilbage og sælger gerne de sidste af dem til dig eller en, du kender. Bare skriv en mail til mig med info om hvilke du ønsker dig og så finder vi ud af resten med betaling og afhentning/postDK.
Du får syv kort for en flad halvtredser. Til Edition - et lækkert marked, der afholdes i Aarhus til november - vil jeg også medbringe printede kort. Både nogle af disse men også nye motiver. 



/ shine bright - blind mand - prik til prik /



/ a star - it it scares you - dråber /



/ kbh - rådhus - kraner /



/ rain - mønster - come fly - et skridt /




mandag den 21. oktober 2013

Støvler gange to

Når man falder over to par støvler indenfor et par dage og man bare ikke kan undvære nogle af parrene, ja - så er det jo bare med at slå til. Derfor måtte jeg eje begge par selvom det kan føles som lidt en stor udskrivning lige på een gang. Det ene par er fra favoritmærket Billi Bi og er med både ruskind og glat skind og så er der noget lækkert varmt for i, så praktiske er de skam også :-) Det andet par er i glat skind og fra Vagabond. De har en "dusk" som pynt og jeg synes, det er en fed detalje. De er nok lidt mere forårsagtige, men så er jeg jo klar til den tid. 



fredag den 18. oktober 2013

Ferietur til Thy

I dag var mine forældre og jeg på en lille tur fra fødeøen Mors til Thy. Vi sejlede med den nye færge fra Feggesund og den var helt fin og nymalet. Solen skinnede hele dagen og både ø og fastland viste sig fra den smukkeste side. En dejlig dag med kig på gigantmøllerne i Østerild, frokost i Hanstholm og smuk natur en masse. 



/ færgen /



/ 197 meter vindmølle /



/ Mors tur-retur /



/ En tyr i Thy - eller måske en ko /

København i farver

Det hele skal jo ikke absolut være klassisk sort og hvidt. Næ, der skal farver på efteråret og vinteren! Og jeg er netop ved at forberede en farverig levering til en spændende og spritny butik i København, der skal have lidt af mit serigrafi på hylderne. Butikken hedder markant og åbner i næste weekend. Det er de søde OhDeer søstre, der står bag og jeg glæææder mig til at se den fine butik! Følg markant lige her. Jeg synes det tegner godt med den butik. Meget godt!




/ Kbh-serigrafi i flotte farver /

onsdag den 16. oktober 2013

Finders Keepers

Forrige weekend blev det endelig tid til Finders Keepers i Aarhus. Jeg havde glædet mig SÅ længe og efter en masse forberedelse og tanker om arrangementet, blev det endelig lørdag d. 5. oktober og dørene til Godsbanen åbnede. Allerede da dørene åbnede for os standholdere var der kø udenfor og der var da også lækre goodie bags i vente til dem, der stod i kø. Begge dage var der masser af mennesker og stemningen var god og hyggelig. Der var godt gang i biksen og det var enormt dejligt at møde de interesserede ansigt til ansigt. 
Tak til alle jer der hilste på - måske vi ses igen næste gang!? Der er nemlig allerede Finders Keepers på Godsbanen igen d. 30.nov og d. 1.dec. Det kan kun anbefales at kigge forbi - jeg faldt i hvert fald for en masse lækre sager forrige weekend! Mere om mine indkøb en anden dag. 




/ skumfiduser, bodies og 8000-tryk matcher /



/ søde kunder i biksen /



/ de nye kort / 



/ tak for en dejlig weekend /