Viser opslag med etiketten nyhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyhed. Vis alle opslag

fredag den 18. oktober 2013

København i farver

Det hele skal jo ikke absolut være klassisk sort og hvidt. Næ, der skal farver på efteråret og vinteren! Og jeg er netop ved at forberede en farverig levering til en spændende og spritny butik i København, der skal have lidt af mit serigrafi på hylderne. Butikken hedder markant og åbner i næste weekend. Det er de søde OhDeer søstre, der står bag og jeg glæææder mig til at se den fine butik! Følg markant lige her. Jeg synes det tegner godt med den butik. Meget godt!




/ Kbh-serigrafi i flotte farver /

tirsdag den 17. september 2013

Aamosen serigrafi

De helt klassiske sort/hvide tryk med bestsellermotivet "8000 Aarhus C." er flotte, men de forskellige nummererede tryk med eksempelvis neondetaljer, himmel eller prikker er også ret gode, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er i hvert fald ganske godt tilfreds med dem og glæder mig til at vise det hele frem på det kommende Finders Keepers i Aarhus d. 5.-6. okt. i Den rå hal på Godsbanen. Håber vi ses!!
 

 

 
/"himmel"/

onsdag den 26. juni 2013

Stilhed før storm

Her har været stille! Enormt stille. Det ændrer sig forhåbentlig nu. Nu nærmer min sommerferie sig med hastige skridt og jeg glææææder mig! Det bliver så rart at kunne sove længe, komme i bund i to do listen, læse en masse bøger osv osv osv. Og så får jeg også masser af tid til mit nye projekt (eller helt nyt er det ikke) hvor jeg er begyndt at sælge lidt serigrafi i butikken Smuksak. Smuksak ligger i Borggade i Aarhus og er den fineste lille butik med masser af lækre håndlavede sager til både børn og voksne. Indtil videre har jeg mine ting i komission dernede, men jeg overvejer kraftigt at blive medlem. 
Produktionen af serigrafi til Smuksak har taget en del af min tid den sidste tid, hvorfor der også har været så stille her på bloggen. Jeg nyder virkelig at se mine ting nede i butikken og jeg nyder at følge med i salget, der ligeså stille går fremad. Det er så spændende! 
Herunder kan I se nogle af de varer, der er at finde på hylderne i butikken men som også kan erhverves direkte hos mig. Følg gerne min salgsprofil på instagram @aamosentilsalg, hvor det er nemt at følge med i nye produkter.










/ mulepose med 8000-tryk, 120 kr. /




/ første tryk i Aarhus-serien, 95 kr. /