søndag den 3. juni 2012

IKEA, my darling!



Uh, så gør IKEA det igen: Laver en lækker lækker PS serie med enormt mange flotte produkter. IKEA har blandt meget andet lanceret tre nye sofaborde i deres PS 2012 serie. Det ærger mig lidt, at jeg købte nyt sofabord for et par måneder siden, for to af de her "skænke", som de egentlig kalder dem, måtte gerne bo hjemme ved mig. Jeg ville vælge den helt plane og så den med de fire fordybninger, som både kan bruges til planter, snacks, farver osv. Jeg er vild med den kvadratiske facon og den luftige hylde, hvor magasiner og spil fint kan have deres plads. Jeg ville nok vælge at male træet enten sort eller en pangfarve og så placere de to borde med en smule mellemrum imellem. Bordene er endnu ikke til salg, men kommer til at koste 199 og 299 kr. BILLIGT!
Og gad vide, hvad navnet på dem bliver? For de kan da ikke bare hedde IKEA PS 2012 Skænk! De skal, efter min mening, også have et navn og personificeres som alt det andet i det blå varehus. Ih, savner min gamle arbejdsplads. IKEA er hadet af mange, men helt sikkert elsket af mig.

Tjek de nye PS-varer ud her.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes også bare de er så fine! De er til salg i IKEA i Århus, og har været det i noget tid :) De er lige så pæne IRL, som på billederne.

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Tak for korrektionen, Pernille :-) Så er det bare på nettet, at man endnu ikke kan få fingre i dem. Men hvad gør det også for os her i Smilets by, når den svenske gigant er så tæt på! Aaaalt for længe siden, at jeg har været derude! Og så kan jeg godt ærge mig over, at jeg netop har købt et VIA CPH bord. Det skifter man jo ikke sådan lige ud...

    SvarSlet